STRØM nr. 2, efterår 2026, er AVISENs magasin med historier i bevægelse. På 88 sider får du portrætter, reportager, mad og opskrifter fra Lillebælt og resten af regionen, skrevet og fotograferet af AVISENs egen redaktion. Magasinet sendes direkte til din dør, eller du kan hente det hos os.
100 kr. + 50 kr. i fragt · Gratis afhentning
Vi sender kun til adresser i Danmark.
Salget udbydes af Danske Digitale Medier A/S, Norgesgade 48, 7000 Fredericia (herefter AVISEN).
Priserne er i danske kroner med moms. Betalingen sker hos Nexi. AVISEN ser og gemmer ikke dine kortoplysninger. Køb af varer og enkeltartikler betales én gang. Premiummedlemskab tegnes pr. måned og fornyes automatisk for en måned ad gangen, indtil det opsiges. Prisen for den kommende måned trækkes ved hver fornyelse.
Adgangen hører til dit login, som du får på den mailadresse, du skriver ved købet, og den gælder, når du er logget ind. Køber du en enkelt artikel, gælder adgangen den artikel. Adgangen er personlig og må ikke deles med andre. Misbrug af adgangen, herunder videregivelse af login eller automatisk indsamling af indhold, kan medføre, at adgangen lukkes.
Du kan opsige dit Premiummedlemskab når som helst ved henvendelse til sales@sydavisen.dk. Opsigelsen træder i kraft ved udgangen af den måned, du allerede har betalt for, og du beholder adgangen til da. Allerede betalt måned refunderes ikke forholdsmæssigt, medmindre andet følger af lov eller af punkt 7.
Varer kan købes uden at oprette en konto. Du skriver navn, adresse og mailadresse ved købet. Varer sendes med posten til den adresse i Danmark, du skriver ved købet. Fragten står ved varen og lægges til prisen.
Du har 14 dages fortrydelsesret på varer, regnet fra den dag, du modtager dem. Ved køb af digital adgang har du 14 dages fortrydelsesret fra købet. Har du bedt om, at adgangen starter med det samme, og har du taget den i brug, bortfalder fortrydelsesretten for den del, der allerede er leveret, jf. forbrugeraftaleloven.
Premiummedlemskab er et tilbud til AVISENs læsere og giver adgang til indhold og fællesskaber, som AVISEN har udviklet til netop dem. Medlemskabet er derfor ikke tænkt som en adgang for virksomheder, der driver konkurrerende medievirksomhed, eller for personer, der er ansat i eller ejer sådanne virksomheder. Hvis formålet med medlemskabet ikke er opfyldt, forbeholder AVISEN sig retten til at afvise eller afslutte det, uanset om forholdet er oplyst ved købet eller først bliver kendt senere. I så fald refunderes det fulde beløb til det betalingsmiddel, der er brugt ved købet. Forbeholdet gælder på samme vilkår for alle.
AVISEN behandler de oplysninger, du giver ved købet, til levering af dit køb, betaling og kundeservice. Oplysningerne videregives ikke til tredjepart, medmindre det er nødvendigt for betalingen eller kræves ved lov. Du kan altid bede om indsigt i, rettelse af eller sletning af dine oplysninger ved henvendelse til sales@sydavisen.dk.
Alt indhold på AVISENs sites tilhører AVISEN eller de respektive rettighedshavere. Indholdet må ikke kopieres, videresendes eller videresælges uden skriftlig tilladelse.
Mangler du dit login, har du glemt din kode, eller har du spørgsmål til dit køb, kan du kontakte os på sales@sydavisen.dk.
AVISEN kan ændre vilkårene med rimeligt varsel. Vilkårene er underlagt dansk ret, og eventuelle tvister afgøres ved de danske domstole.